Grafiske filer
Vi får filer fra mange forskellige steder og der er mange parametre der skal være styr på, for at det endelige produkt bliver som det er tiltænkt. Derfor har vi lavet disse retningslinier til dig, som skal levere færdige filer til os, for at reducere risikoen for fejl i de færdige løsninger.
Du kan downloade specifikationerne som en pdf eller læse informationen herunder:
Information & filnavn
Filens navn og ordrens indhold og mål skal gerne hænge sammen. Derfor skal der indgå:
- Produkt
Skilt, banner, plakat, streamer, udskåret folie, print - Størrelse
Angives bredde x højde og altid i millimeter - Skalering
Hvis jobbet ligger i andet end 100% angives det i pct. - Antal
Singlefiler benævnes med stk og steppede jobs som ark
Eksempel:
Banner_5000x2000_50pct_3stk
Opløsning på billeder & logoer
Ved billeder bruges betegnelsen ppi eller dpi, som beskriver antallet af pixels der vises per tomme. Opløsningen der kræves afhænger af læseafstanden, men ved tryksager anbefaler vi minimum 150 ppi/dpi. Hvis der er tale om en meget stor betragtningsafstand kan opløsningen reduceres til 50 ppi/dpi
- Billeder
Bruges kun i printopgaver - Vektor
Kræves til udskåret folie og andre skærejobs.
Til printopgaver af alle slags skal vi bruge logo i vektor format.
Filer i vektor-kvalitet kræves i to sammenhænge. Hvis et element, f.eks. et logo, skal skaleres kan dette gøres uden at reducere kvaliteten, hvilket betyder, at vi kan bruge filen til alt fra en folder til et facadeskilt.
Hvis et element skal skæres, udskåret folie eller f.eks. en plade, skal konturen også være i vektor.
Farver
Der skal være taget stilling til brug af farver – enten de trykte eller det materiale der skal produceres i.
- CMYK
Alle printopgaver udføres i CMYK - Konvertering
Vi kan konvertere til CMYK og foliefarver, hvis farven er oplyst i Pantone eller RAL - Sort
Sort skal som udgangspunkt være 0/0/0/100.
Hvis sort benyttes som baggrundsfarve kan man lægge støttefarver i for at opnå en dybere sort – fx 40/40/40/100
Filtyper
- PDF
En pdf i højopløsning / tryk opløsning er vores fortrukne format - Alternativer
.ai-filer (Adobe Illustrator), .eps-filer - Billeder
Tiff, jpeg
Beskæring
- Bleed
Filer leveres med 10 mm bleed/overstørrelse, 5 mm hele vejen rundt - Skæremærker
Helst ingen mærker på filerne, kun bleed/formering/overstørrelse
Font
- Redigerbar
Hvis filen indeholder livetekst, fordi vi evt. skal redigere i den, skal fonten medsendes - Outlinet
Hvis fonten ikke er sendt med skal teksten outlines. Herefter kan vi ikke ændre teksten
Fremsendelse af filer
- Mail
Max filstørrelse for mails er 10 MB - Wetransfer
www.wetransfer.com – her kan der sendes filer op til 2 GB