Hos Amstrup Skilte tilbyder vi muligheden for, at uddanne sig til handelsassistent på vores kontor som giver dig en lang række faglige og personlige kompetencer, der er uundværlige i arbejdet med salg og projektstyring.

Uddannelsen er for dig der finder salg, projektstyring, og kundekontakt spændende, og gerne vil udforske fagets mange facetter.

Uddannelsen

Uddannelsen til handelsassistent tager 2 år og består af en kombination af arbejde i virksomheden og skole ved siden af. Skoleopholdet der foregår på innovationsfabrikken i Kolding uddanner eleverne gennem en række valgfag, som kan bruges direkte i arbejdet efterfølgende.

Første år af uddannelsen er man i virksomheden, og lærer derfor i praksis hvordan de forskellige arbejdsfunktioner forholder sig, og man kommer derfor samtidigt lynhurtigt ind på kollegerne og får skabt et godt forhold.

Andet år af uddannelsen er man så på skole i, i alt 8 uger og forholder sig sådan, at man er 1 uge på skole og derefter 2 uger i virksomheden.

Arbejdet

I det daglige arbejde som handelsassistent er der især stor fokus på kunden. Her skal man blandt andet tage imod opkald, og besvare mails fra kunder der henvender sig omkring de produkter vi tilbyder her i Amstrup Skilte. Derudover kommer man også ud til kunderne såfremt kunden ønsker dette, sådan at man kan tage en dialog omkring kundens ønske, og derfor hjælpe dem med at komme frem til den rette løsning.

Som handelsassistent i Amstrup Skilte bliver man en del af ”salgsteamet”, hvilket medfører ansvar og godt teamwork – OG man kommer godt rundt i hele virksomheden, da alle afdelinger er meget afhængige af hinanden, og man skal derfor snakke på kryds og tværs af afdelingerne. Her danner man sig et virkelig godt helhedsbillede af virksomheden, og hvilke funktioner de forskellige folk i virksomheden har der gør, at det hele kører rundt.

ANSØG OM ELEVPLADS

    VIBEKE AMSTRUP

    HR

    Mail:

    hr@amstrupskilte.dk