




En leverandør til alle opgaver hos entreprenørvirksomheden CJ A/S – anlæg, bolig og erhverv i Fredericia
Hos Amstrup Skilte har vi stor succes med at hjælpe virksomheder i nye domiciler med at få en helhedsløsning i deres skiltning.
Ved CJ A/S i Fredericia har vi lavet en skiltning der dækker alle de behov, der kan opstå i en entreprenørvirksomhed.
Til kontoret har vi designet, produceret og monteret en pylon ved indkørslen til kontoret, flag der giver synlighed i nærområdet, et lysskilt i indgangspartiet, dørskilte, diskretionsfolie til glaspartier, og way-finding der gør det nemt at finde frem til den rigtige medarbejder.
Til byggepladserne har vi lavet byggepladsskilte med informationer, og diverse bannere med logo og sikkerhedsanvisninger. Hertil har vi også produceret skabeloner der gør CJ A/S i stand til at male deres logo på forskelligt materiel.
Foruden skiltning til kontor og byggepladser, har vi hos Amstrup Skilte også haft ansvaret for at iklæde inventar og maskiner virksomhedens navn og logo. Til denne opgave er der udarbejdet skilte til gravemaskiner, numre til containere, aftagelige magnetiske logoer til lejede maskiner, foliering af firmabiler, logo-streamere til trailere, og klistermærker der kan påsættes maskiner og hjelme.
Amstrup Skilte kan altså dække hele paletten, hvis du har en entreprenørvirksomhed, der har fået et øget behov for synlighed. Samtidig kan vi sikre, at alle sikkerhedskrav til maskiner og besøgende på byggepladsen bliver skiltet ordentligt, for at undgå ulykker, som følge af dårlig skiltning.
Det kræver et stort overblik, at få påsat alle elementer, der bruges i byggebranchen, virksomhedens navn og logo, og det er her, at Amstrup Skilte kan hjælpe din virksomhed.
Læs mere om vores arbejde med nogle af vores andre kunder: GEODIS, Nordisk Films Biografer og Madsby Legepark