Amstrup Skilte opkøber skiltekollega
Virksomheden OPSAT.DK i Løsning, bliver lagt sammen med Amstrup Skiltes forretning i Fredericia
Selvom vi stadig er i slutningen af 2023 – så starter 2024 godt ud for os her i Amstrup Skilte. Fra den 1. januar overtager vi skiltevirksomheden Opsat Aps. Timingen er helt rigtig for begge parter, der udover fælles værdisæt og god kemi, har et gensidigt ønske om at være tæt på kunderne, give god sparring og levere professionelle løsninger.
Vokseværk kræver flere hænder
For Amstrup Skilte er opkøbet et led i vores vækststrategi, og som bonus følger nogle dygtige medarbejdere med til Frederica.
I november måned åbnede vi en satellitafdeling i hovedstadsområdet – og tilgangen af nye store projekter og kunder, stiller øgede krav til vores faglige muskler.
Amstrup Skilte ejes og drives af Vibeke og Morten Amstrup, og blev etableret i 2006. VI beskæftiger 39 medarbejere og har kontor og produktion i Fredericia, samt kontor og showroom i Valby.
Opsat Aps blev stiftet i 2008 af Jesper Juel med henblik på at etablere en skiltevirksomhed med fokus på kvalitet, service og en god medarbejderkultur. Den daglige drift har været præget af stor kundetilgang, spændende samarbejdspart-
nere og leverandører – og en lidt for travl hverdag af og til. Derfor har det været et naturligt skridt at indgå sammenlægningen med Amstrup Skilte.
Samme gode service – flere kompetencer
Al produktion samles i Fredericia, men det ændrer ikke ved den gode personlige service, der altid har været vigtig i Opsat. Der er fortsat tryghed i produkt, levering og kvalitet – for både nye og eksisterende kunder.
Alle medarbejdere følger med til os her i Amstrup Skilte og Jesper Juel tiltræder en stilling som projektleder.
Vi glæder os meget til at byde både Opsat-kunder og -medarbejdere velkomne.