Samarbejde med Kraft Biler og Apollo Fitness

Hos Amstrup Skilte har vi siden 2005 haft et samarbejde med Jon Slot Hansen, der både har bestået af en række forskellige skilteløsninger til Kraft Biler og Apollo Fitness, hvor han er medejer.

”Jeg har samarbejdet med Amstrup Skilte på mange forskellige projekter siden 2005, både med Kraft Biler og Apollo Fitness, og jeg er altid tilfreds med det arbejde der bliver udført.”

Ved den udendørs profilering, har vi blandt andet hjulpet med synliggøre begge virksomheder gennem facadeskilte og vinduesfoliering. Kraft Bilers facadeskilt er udformet med store 3D-bogstaver med fremadrettet lys, mens facadeskiltet hos Apollo fitness er udarbejdet med bagudrettet lys, der får skiltet træde frem fra væggen.

Hos begge virksomheder er der ligeledes blevet dekoreret biler – både total indpakninger og almindelige foliedekorationer. Bannere og gulvklæb har også været en del af produkterne.

”De er dygtige, hurtige og professionelle, og kvaliteten af deres arbejde er altid i top.”

I forbindelse med skiltning og udsmykning af en virksomhed, er det vigtigt, at kunne skabe den rette stemning og synliggøre virksomhedens DNA gennem en rød tråd. Gennem skiltningsprocessen med begge virksomheder har vi hos Amstrup Skilte arbejdet tæt sammen med Jon for at komme frem til de bedst mulige resultater.

”Det er et samarbejde hvor vi hjælper hinanden, for at få resultatet i mål, og deres fremgangsmåde er altid løsningsorienteret. Og når de så kan gøre det til en fair pris, er der jo intet at klage over.”

Samarbejdet med Jon vil fortsætte lige så længe han har brug for skilte til sine mange projekter.