Her hos Amstrup Skilte vægter vi bæredygtighed højt, og vi holder os konstant opdateret på nye muligheder for at gøre vores forretning mere miljøvenlig.

Bæredygtigheden kommer til udtryk i virksomhedens daglige drift, hvor vi fokuserer på at optimere processer, samtidig med, at vi konstant er på udkig efter bæredygtige alternativer til de materialer, vi bruger i vores produktion.

Herunder kan du læse om 4 bæredygtige materialer der kan gøre dit skilteprojekt mere miljøvenligt:

Glas
Du havde måske ikke lige tænkt, at glas kan bruges i forbindelse med skiltning, men glas tilbyder, til nogle skiltetyper, en formidabel løsning der ikke bare er unik, men også miljøvenlig.

Glas er et genanvendeligt og ressourceeffektivt materiale, der fremstilles af det naturlige råmateriale sand, og af glasaffald. Fordi glasaffald kan bruges til at fremstille nyt glas, kan materialet bruges igen og igen gennem nedsmeltning, uden at blive svækket. Og selv hvis glasset ikke ender med at blive genanvendt, vil det ikke udlede skadelige materialer i miljøet, da det ikke nedbrydes over tid.

100% bæredygtig akryl
Der bruges akryl i mange typer skilte, og en bæredygtig variant kan således være med til at have en betydelig fordel, hvis den bruges som erstatning til almindelig akryl.

Akrylpladerne er 100% regenereret af overskudsmaterialer fra produktion samt gamle displays, skilte og montrer mm. Gennem en speciel proces nedbrydes affaldsmaterialet til granulat, der herefter bruges i fremstillingen af nye bæredygtige akrylplader.

Det støbte akrylmateriale fås i klar, hvid og sort, og er velegnet til lysskilte og displays.

Akustisk filt
Pladerne i aktustisk filt er et fantastisk materiale til den indvendige skiltning, da pladernes lyddæmpende egenskaber komplementeres perfekt af deres minimale aftryk på klimaet.

De bæredygtige akustikplader produceres af 100 % genanvendeligt plast fra flasker i verdenshavene, og udgør derfor en miljøvenlig løsning til kontor- eller boligindretningen. Du kan altså indrette din virksomhed med dekorative akustikplader, der foruden støjreducering også mindsker dit klimaaftryk.

Kork
Det nyeste af vores bæredygtige materialer er korkplader. Plader og moduler i kork er blevet et populært element i indretningen af butikker, boliger, og kontorer, grundet sine mange egenskaber og naturlige oprindelse.

Korken dannes som bark på træsorten korkeg, og regenerer sig selv mange gange i løbet af træets levetid, hvorfor det er et naturligt materiale, som ikke belaster miljøet. Desuden giver korkens egenskaber materialet en fantastisk holdbarhed og modstandsdygtighed over for svamp og råd, så det kræver ingen udskiftning over tid.

Alle disse materialer kan tilpasses efter dit specifikke behov, og bør altså være en del af overvejelserne, næste gang skiltebehovet melder sig.

Det giver både god samvittighed og gode resultater.

BLIV KONTAKTET

    MAJA ANDERSEN

    AFDELINGSLEDER

    Direkte:

    +45 79 30 40 39

    Mail:

    salg@amstrupskilte.dk


    LAILA PEDERSEN

    PROJEKTLEDER

    Direkte:

    +45 30 15 22 51

    Mail:

    salg@amstrupskilte.dk