Amstrup Skilte

Amstrup Skilte er en passioneret og dedikeret skiltevirksomhed.

Amstrup Skilte er grundlagt af parret Vibeke og Morten Amstrup i 2006. Virksomheden er placeret i centrum af Danmark.

Amstrup Skilte er din kreative partner på totalprofilering af din virksomhed. Med over 25 års brancheerfaring ved vi, hvad det kræver for at opnå det sublime resultat, der fanger dine kunder.

Amstrup Skilte har været igennem en fantastisk iværksætterrejse, der indtil videre har ført virksomheden langt, både menneskeligt og erhvervsmæssigt. Vi er flyttet til et nybygget domicil med egen fleksibel storproduktion. Mange medarbejdere er kommet til, og vi servicerer et væld af kunder fra kædevirksomheder til en-mands-virksomheder. Dette har medført, at Amstrup Skilte blev tildelt Børsens Gazellepris i 2015, hvilket vi er stolte af.

Vores dygtige medarbejdere står klar til at tænke, udvikle og servicere jer. Vi er fyldt med gode ideer og knowhow. Vi tænker videre for jer, når vi er færdige med opgaven, fordi verden forandrer sig kontinuerligt. Det gør profileringsmulighederne også.

Vi lægger stor vægt på imødekommenhed, bæredygtighed og det gode arbejdsliv. Vi ved, at vejen til succes går gennem et godt arbejds-, fritids, og familieliv. Derfor sætter vi både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder højt. Kort sagt betragter vi alt, som et partnerskab, hvor alle skal bidrage for, at det bliver ekstra godt. Vi er ambitiøse og vækster hele tiden, både personligt og erhvervsmæssigt, og vi gør en dyd ud af, at tonen altid er god og venlig.